Lige nu søger vi en lagermedarbejder til vores lager i Hedensted. For at kvalificere sig til jobbet, er det en fordel med erfaring inden for lager og logistik, herunder arbejdsopgaver som plukning, pakning og forsendelse.
Hos os vil du komme til at arbejde selvstændigt og i teams. Det er derfor vigtigt, at du kan tage ejerskab for dine arbejdsopgaver og løse opgaver selvstændigt, såvel som du evner at samarbejde med dine kollegaer omkring opgaveløsninger.
Arbejdssted: Hedensted
Jobtype: Fuldtid eller deltid
Om jobbet:
Som lagermedarbejder hos os, vil du have en afgørende rolle i at sikre, at vores kunder får en god førstehåndsoplevelse, når de modtager deres bestillinger.
Da vi, med den bedste lager- og logistik, kan gøre en markant forskel for vores kunder, er stillingen som lagermedarbejder meget værdsat i virksomheden.
● Pluk og pakning af daglige ordrer: Du bliver ansvarlig for at plukke produkter fra vores lager og pakke dem sikkert og omhyggeligt, så de når vores kunder i perfekt stand.
● Varemodtagelser: Du kommer til at booke, behandle og registrere leverancer fra vores leverandører.
● Håndtering af returneringer: Du kommer til at behandle og registrere returvarer.
● Hjælpematerialer: Du kommer til at varetage bestilling af hjælpematerialer til lageret.
● Organisering og vedligeholdelse af lageret: Det er vigtigt, at vores lager er organiseret og rent, så vi altid har det nødvendige overblik, som kræves, for at drive et effektivt lager.
Kvalifikationer:
● Trives med at arbejde selvstændigt og i teams
● Grundlæggende computerfærdigheder
● Omhyggelighed og præcision i arbejdet
● God attitude og smilende adfærd
● Erfaring med lagerarbejde er en fordel, men ikke et krav
● Taler og skriver dansk eller engelsk
● Evt. truckcertifikat, men bestemt ikke et krav
Vi tilbyder:
● Et job under ordnede forhold i en spændende virksomhed, hvor du bliver en vigtig brik i en travl hverdag
● Konkurrencedygtig løn
● Mulighed for fuldtids- eller deltidsansættelse
● Et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
● Træning og muligheder for faglig udvikling
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team som lagermedarbejder, bedes du sende din ansøgning og CV til kontakt@kasialilja.dk
Mærk venligst ansøgningen "Lagermedarbejder"
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søger du andre job hos os, er du naturligvis altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os
Send din uopfordrede ansøgning og dit CV til:
kontakt@kasialilja.dk
